Wannafind bliver til DanDomain og ScanNet. Nye kunder vil blive henvist til én af disse, mens eksisterende kunder fortsat kan købe produkter via kontrolpanelet eller ved at kontakte os.

Hvad er et webhotel?


Uanset hvad du vil bruge din hjemmeside til (blog, webshop eller måske visitkort for din virksomhed), skal du bruge et webhotel for at blive synlig på nettet.

En webhotel-løsning hos Wannafind består bl.a. af serverplads til din hjemmeside, tilknytning til dit domænenavn og mulighed for at kontakte vores kundeserviceafdeling.

Derudover får du en garanti for, at dit webhotel befinder sig i et sikkert og stabilt miljø, som altid er tilgængeligt for dine kunder.



Hvad bør du overveje, når du vælger webhotel?


Vi anbefaler, at du som minimum overvejer disse tre faktorer, når du skal vælge, hvem der skal hoste dit webhotel:

Stabilitet, Sikkerhed og Support.



Stabilitet


Én af grundene til, at nogle udbydere kan tilbyde en lav pris på webhoteller, er, at de fylder deres servere helt op til bristepunktet.

Et webhotel kræver ressourcer, alt efter hvor meget indhold og hvor mange besøgende der er på hjemmesiden. Så hvis hjemmesiden oplever usædvanligt meget trafik (fx i juleperioden), kan det betyde, at serveren kører meget langsomt eller i værste fald går ned.

Wannafinds serversetup er redundant, hvilket betyder, at der altid står en ekstra server klar i tilfælde af nedetid, systemfejl eller store trafikmængder. Det giver en høj stabilitet og en oppetidsgaranti på 99,9%.

Læs mere om Wannafinds datacenter her


Sikkerhed


Med et billigt webhotel er der grænser for, hvor høj sikkerheden kan være. For at kunne garantere en høj sikkerhed skal du som leverandør nemlig lave store, løbende investeringer for at følge med udviklingen. Og det kan påvirker selvfølgelig prisen.

I forhold til sikkerhed skal leverandøren overveje, hvilke personer der skal have adgang til kundernes data. Samtidig bør leverandøren også have et beredskab mod strømsvigt, oversvømmelse, indbrud, sabotage, vira, hacking, brand, overgravede kabler og lignende.

Wannafind er certificeret efter ISO 27001- og ISAE 3402 type 2-standarderne. Det er din garanti for, at vi efterlever branchens højeste standarder for informationssikkerhed.

Læs mere om ISO 27001-standarden her.



Service


En webhotel-løsning hos Wannafind giver bl.a. adgang til en veldokumenteret vidensbase, et brugervenligt kontrolpanel og hurtige svartider fra vores dedikerede kundeservicemedarbejdere.

Hvis du har brug for rådgivning til, hvordan du får mest muligt ud af dit webhotel, er du velkommen til at kontakte vores kundeserviceafdeling på 70 23 55 66 eller support@wannafind.dk.