Wannafind bliver til DanDomain og ScanNet. Nye kunder vil blive henvist til én af disse, mens eksisterende kunder fortsat kan købe produkter via kontrolpanelet eller ved at kontakte os.

Hvad er Microsoft Office 365, og hvordan adskiller det sig fra Microsoft Office?


Microsoft Office 365 er en abonnementsløsning, som giver adgang til Office-applikationer (Excel, Word, etc.), online lagerplads samt cloud services som fx Microsoft Teams og Exchange Online. I de fleste løsninger er desuden inkluderet 5 offline-udgaver af Office, som brugerne kan installere på deres PC/Mac, tablet eller smartphone. Løsningerne betales på månedlig abonnementsbasis.

Microsoft Office er fællesbetegnelsen for Microsofts produktivitetssoftware. Office-suiterne indeholder applikationer som fx Word, Excel, PowerPoint og Outlook. Suiterne kan installeres på én computer alene og byder ikke på samme cloud services som Microsoft 365.


Kan jeg bruge Microsoft 365 sammen med min nuværende udgave af Office?


Microsoft Office 365 virker bedst med de nyeste udgaver af Office (Office 2010, Office 2013 og Office 2011 for Mac). Microsoft Office 365 fungerer også med Office 2007 – dog med begrænset funktionalitet.

Hvis du har en ældre udgave af Office og gerne vil bruge Microsoft 365, bliver du nødt til enten at opdatere til en nyere udgave eller abonnere på en Microsoft 365-løsning, som giver dig mulighed for at downloade den nyeste udgave af Office.

Som en del af dit abonnement får du adgang til automatiske opdateringer, så din Office-udgave altid er opdateret.


Kan jeg bruge Microsoft Office 365 og stadig overholde EU's krav til beskyttelse af persondata?


Ja. Datatilsynet har bekræftet, at den måde, som Microsofts cloud services som fx Microsoft 365 efterlever Standard Model Clauses på, er i overensstemmelse med EU's krav til beskyttelse af persondata.

Er internetadgang nødvendig for at kunne bruge Microsoft Office 365?


Internetadgang er nødvendig for at installere og aktivere de enkelte Microsoft Office 365-løsninger og for at få adgang til Microsoft Office 365s cloud services som fx e-mail og videokonferencer.

I de fleste af løsningerne er der inkluderet op til 5 desktop-udgaver af Office. Brugeren kan derfor arbejde offline i Office, som automatisk synkroniserer filerne, næste gang brugeren får adgang til internettet.

Desktop-udgaven af Office opdateres og opgraderes automatisk via internettet, så brugeren altid har de nyeste værktøjer ved hånden.


Hvilke mobilapps fås til Office?


  • Word
  • Excel
  • PowerPoint
  • Outlook
  • OneNote
  • OneDrive
  • Skype
  • Skype for Business
  • Office Lens
  • Yammer
  • Delve
  • Microsoft Teams