Hvorfor skal du have en virksomhedsblog?

Ordet blog er ikke et nyt fænomen. Måske har du allerede kendskab til flere blogs. Der findes flere deciderede bloggernetværk, som Bloggers Delight, men man kan også starte sin egen.

Alle kan lave en blog. Og der kan være mange gode grunde til at have en – især hvis du har en virksomhed.

I dette blogindlæg gør vi dig klogere på, hvad en virksomhedsblog er, hvorfor du bør have en, og hvordan du kommer i gang med at blogge.

 

Hvad er en virksomhedsblog?

Vigtigheden af at være til stede på de sociale medier stiger, og derfor bruger virksomheder i dag mange forskellige kommunikationskanaler. Din blog kan blive en del af den samlede kommunikation i din virksomhed.

En blog er en side på internettet, hvor du kan skrive både korte og længere indlæg. Udtrykket ’Blog’ er slang for weblog og kan have forskellige formål, men ofte er den til for at dele viden og give inspiration.

En virksomhedsblog giver mulighed for at udleve en passion og være nørdet omkring sin viden. I bund og grund kan du skrive om alt, som du finder relevant.

En blog har ofte en vinkel, så derfor er det en god ide at overveje, hvad formålet med bloggen er. Det kan være produktlanceringer, produktbeskrivelser eller noget helt tredje. Karakteristisk for en blog er, at den giver læserne mulighed for at kommentere indlæg på bloggen, så du lægger op til tovejskommunikation.

 

Hvorfor skal din virksomhed have en blog?

#1 Konstant markedsføring til et bredt publikum
En blog er online alle døgnets 24 timer, det vil sige, at der er konstant markedsføring i gang. Du kan samtidig nå ud til en bredere målgruppe, da man kan lave forskelligt content til bloggen, som rammer flere forskellige segmenter.

#2 En rød tråd i din kommunikationsstrategi
Som nævnt kan en blog være en del af kommunikationsstrategien i din virksomhed. Det gode ved et blogindlæg er, at det på samme tid kan give relevant indhold til andre sociale medier og nyhedsbreve. Derfor kan et blogindlæg skabe en god rød tråd blandt alle kommunikationskanalerne.

#3 SEO
Du har sandsynligvis hørt om søgemaskineoptimering før. En blog kan være et vigtigt redskab i dit arbejde med at optimere din hjemmeside til søgemaskinerne. Hvis der er en vis aktivitet på bloggen i form af trafik og kommentarer, vil bloggen også blive synlig i google-søgninger relateret til bloggens indhold.

#4 Dialog
Endnu en fordel ved en virksomhedsblog er, at du kan lede trafikken over på din egen hjemmeside. Det gør, at kunderne er tættere på dine produkter, ydelser eller ideer, som du gerne vil sælge. Samtidigt giver bloggen mulighed for at skabe dialog og giver ligeledes mulighed for at få feedback. Hvis du selv styrer din blog frem for et bloggernetværk, bestemmer du selv indholdet og layoutet. Du kan ligeledes bestemme, om det skal være muligt at kommentere opslagene.

#5 Vær på forkant
En god blog er effektiv i forhold til kampen om online opmærksomhed. Du kan gå i dybden med informationer til kunderne samt give svar på det, som kunderne oftest spørger om. Derudover kan mulige problemstillinger opfanges, hvilket gør, at du muligvis kan være på forkant med eventuelle kriser. Hvis der skulle komme en krise, har du muligheden for at uddybe din virksomheds side af sagen.

 

Hvem skal blogge?

En god ting ved en virksomhedsblog er, at du kan inddrage flere i virksomheden eller personer udefra. Det kan være alle lige fra chefen, medarbejderne og kunderne, som kan blogge om noget relevant for lige netop din virksomhed. Så hvis du har noget på hjerte og har et klart formål, så kan et blogindlæg være oplagt.

Samtidigt kan en blog bruges til at finde fremtidige medarbejdere og henvise til jobopslag. Medarbejdere kan skrive om dagligdagen, og hvordan det er at være ansat i virksomheden. Det kan give et mere humant ansigt udadtil, hvilket kan styrke tilliden til virksomheden.

Derfor kan en mulighed være at opdele bloggen i forskellige sektioner, så du eksempelvis kunne have et punkt, hvor ansatte beskriver hverdagen i virksomheden. Mulighederne med en blog er mange. Det er kun fantasien, som sætter grænser.

 

Sådan laver du en blog til din virksomhed

Det er nemt og hurtigt at oprette en virksomhedsblog. Det kræver blot, at du vælger et godt domænenavn og finder et webhotel til at have bloggen liggende på.

Derefter er der mange behjælpelige blogsystemer som f.eks. WordPress, hvor du kan få hjælp med designs og layout. Fordelene med dit eget domænenavn er, at du selv har fuld kontrol over bloggen, så det er udelukkende dig, som bestemmer indholdet. Samtidigt virker det mere professionelt, og du kan få det præcist, som du ønsker.

Så synes du, at det lyder relevant med en blog til din virksomhed, så kan dit bloggereventyr starte hos Wannafind, hvor du kan købe dit eget .blog-domæne samt webhotel.

Find dit .blog-domæne her for kun kr. 250,00 om året

Køb et webhotel her fra kun kr. 49,00/md.

 


Spørgsmål/kommentarer

Julie Marie Terkelsen

Eventkoordinator inden for HR og Marketing

 

Hvis du har spørgsmål til ovenstående artikel, er du velkommen til at kontakte os på 70 23 55 66 eller salg@wannafind.dk.

Send mail

Del dette indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *