4 nye og 4 go’e gamle fordele ved at vælge et webhotel fra Wannafind

Hos Wannafind har vi netop lanceret 3 spritnye webhotelspakker.

Vi har spækket så mange fede features i de nye pakker, at vi ser os nødsaget til at skrive et blogindlæg om dem.

Derfor får du her en oversigt over 4 udvalgte fordele, som du nu kan få med de nye webhotelspakker fra Wannafind.

Som en ekstra bonus får du også 4 ”oldies, but goodies” fordele, som stadig er yderst relevante for enhver, der skal bruge et webhotel.

OBS. Har du allerede et webhotel hos os? Så hold øje med din indbakke, hvor du vil modtage en mail fra os, så du også kan få adgang til alle disse nye funktioner og fordele.

4 nye nyttige funktioner til dit webhotel

I de nye pakker har vi tilføjet nye funktioner, som giver dig en række nye fordele. Her er et par udvalgte, som vi synes, er værd at nævne.

Vi gør opmærksom på, at nogle funktioner kun er tilgængelige i nogle af pakkerne. Vil du se en samlet oversigt over pakker og funktioner, kan du finde hele listen her >>

#1: Ekstra hurtigt WordPress plugin

Hastighed er alfa og omega for mange i dag – også for Google. Da rigtig mange bruger WordPress på deres webhotel, har vi nu inkluderet et cache plugin til WordPress, som kan gøre din hjemmeside op til fire gange hurtigere.

Det fungerer således, at din WordPress-hjemmeside bliver cachet, så den gemmes til næste gang, hvilket giver meget kortere svartider – og dermed en lynhurtig hjemmeside til glæde for dig, dine besøgende og Google.

#2: Gendannelse af e-mails, filer og databaser

Som noget nyt har vi gjort det muligt for dig selv at gendanne:

  • E-mails
  • Filer
  • Databaser

Du kan gendanne en eller flere af disse direkte i dit kontrolpanel – uden at du behøver at have fat i os.

Det betyder, at hvis der skulle ske noget, eller hvis du kommer til at slette noget, du ikke burde, så kan du selv gendanne data op til 30 dage efter – hvad enten det drejer sig om filer, e-mails eller en database.

#3: Intelligent spamfilterløsning

I én af vores nye pakker har vi inkluderet vores Hosted Spamfilter – en intelligent spamfilterløsning, der fanger mere end 99,98 % af al uønsket post.

Du får også mulighed for individuel white- og blacklisting af forskellige modtagere/domæner samt mulighed for at blokere f.eks. bestemte filtyper eller e-mails af en vis størrelse.

Kort sagt kan du med dette spamfilter vinke farvel til al uønsket mail og nyde en spamfri indbakke hver gang.

#4: 3x udviklingsværktøjer

Den fjerde nye feature, som er værd at nævne, er ikke mindre end 3 nye udviklingsværktøjer, nemlig:

  • Cron jobs, som gør det muligt at sætte webhotellet til at udføre planlagte opgaver på dit webhotel
  • SSH, som giver mulighed for at forbinde med SSH til dit webhotel
  • GIT via SSH, hvor du kan bruge GIT-versionsstyring via SSH på dit webhotel

4 gamle, men fortsat relevante fordele

Fordi vi lancerer nye pakker, betyder det ikke, at vi har glemt, hvilke funktioner der stadig er vigtige og essentielle for dig. Tillad os derfor at opsummere, hvilke fordele du (fortsat) kan få med et webhotel fra Wannafind.

#1: Dansk support i særklasse

Har du brug for hjælp eller rådgivning, er vi tilgængelige på både mail og telefon – og vi snakker dansk. Du kan skrive til os på support@wannafind.dk eller give os et kald på 70 23 55 66. Vi sidder klar til at hjælpe dig.

#2: Vi har styr på sikkerheden

Med et webhotel fra Wannafind behøver du ikke bekymre dig om sikkerhed og oppetid. Det sørger vi nemlig for. Og vi har endda dokumentation, der beviser det, nemlig vores ISAE 3402 erklæring og ISO 27001 certificering. Læs evt. mere på vores compliance-side her >>

Skulle der ske noget, der påvirker driften af dit webhotel, har vi 24/7 systemovervågning, hvilket betyder, at vi lynhurtigt er på pletten til at håndtere det.

#3: Dansk og topmoderne datacenter

Flere og flere stiller krav om, at deres data bliver opbevaret i Danmark. Det krav kan du nemt imødekomme med et webhotel fra Wannafind. Her bliver webhotellet og tilhørende data nemlig opbevaret i vores yderst moderne og danske datacentre, der er sikret mod bl.a. brand, strømsvigt og ubudne gæster.

#4: Dit foretrukne CMS er kun ét klik væk

Med bare ét enkelt klik kan du nemt installere kendte Content Management Systems (CMS) på dit Wannafind webhotel, f.eks. WordPress, Joomla, Magento og Prestashop.

Vælger du WordPress, kan du endda få en række ekstra fordele med et webhotel fra Wannafind, bl.a. det tidligere omtalte cache plugin.

Vi har helt sikkert det rette webhotel til dig

Er du på udkig efter et webhotel, så har vi helt sikkert en pakke, der matcher dit behov.

Vi tilbyder 3 forskellige pakker:

  • Starter
  • Standard
  • Premium

Alle pakkerne har fået pumpet ekstra diskplads og RAM i – mest i Premium, lidt mindre i Standard, osv.

Afhængig af hvilken du vælger, får du også adgang til en, flere eller alle af de nævnte funktioner ovenfor.

Uanset hvilken pakke du vælger, får du dog altid:

  • Gratis, dansk support
  • Mulighed for gratis SSL-certifikat via Let’s Encrypt
  • Adgang til nemt og intuitivt kontrolpanel

Og meget mere.

Se de tre pakker og alle funktionerne her >>

Hvilken pakke skal det være?

Det eneste valg du reelt skal bekymre dig om, er, hvilken pakke der er den rigtige for dig. Får du senere brug for flere ressourcer eller funktioner, kan du nemt opgradere din pakke.

Er du i tvivl om, hvilken pakke du skal vælge, eller har du spørgsmål til vores webhoteller, er du som altid velkommen til at kontakte os. Så kan vi rådgive dig om, hvilken en der bedst matcher dit behov lige nu. Kontakt os nu på salg@wannafind.dk eller ring på 70 23 55 66.

Del dette indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *